Referat 2011

7/2 2011

 

Referat af ordinær generalforsamling i

Grundejerforeningen Strandgaarden

 

1. Valg af dirigent.

Formand Michael Barding, Od. 22 bød velkommen, og foreslog Morten Laursen, Sl. 20, som dirigent, og han blev valgt.

Dirigenten erklærede GF for lovlig indkaldt og varslet, og konstaterede at der var 30 stemmeberettigede.

 

2. Bestyrelsens beretning.

Dirigenten gav ordet til formanden, som fremlagde beretningen summarisk, da beretningen var udsendt sammen med indkaldelsen.

 

Rigtig hjertelig velkommen.

Traditionen tro vil vi gerne byde velkommen til årets nye medlemmer som, hvis de er tilstede, gerne må rejse sig:

St. 65 Camilla og Tom Zehngraff
St. 81 Kristina og Per Rasmussen

Sl. 17 Robert Gniadecki

Fr. 16 Jeanne Rungby

Me.11 Bo Hammer Lind og Maria Aagesen

Rigtigt hjerteligt velkommen.

 

Bestyrelsen har holdt 7 bestyrelsesmøder i dette foreningsår.

Foreningen har d. 23.3. 2011 eksisteret i 50 år, men bestyrelsen har besluttet ikke at foretage sig noget i den anledning.

 

V har igen i år valgt at vægte vor indsats, som årets aktiviteter afspejler:

1) Vore veje med tilhørende arealer (Vejudvalget)

2) Vor økonomi (Kasseren)

3) Håndhævelse af vore love - vedtægter og ordensreglement.

4) Vore relationer til omverdenen.

5) Vor strandadgang

 

Ad 1

Vore veje er fortsat i en tålelig stand (status efterår 2010) takket være regelmæssig vedligeholdelse. De får ikke lov til at forfalde, men derfor vil I alligevel se opbygning af en økonomisk reserve, så vi kan købe rationelt ind, når en større strækning skal asfalteres.

 

Ad 2

Vore omkostninger er fortsat lave men under pres af bl.a. portostigninger, og derfor opfordres alle til at oplyse e-mail adresse til vores kasserer. h.wass@mail.dk

Vi har desværre oplevet, at en grundejer ikke har været til at kontakte siden 2006, hvilket kan ses af regnskabet. Vi holder grunden ifølge vore regler, og sender ca. hvert andet år restancer til retslig inddrivelse hos fogedretten i København, hvor der sker domsfældelse, således at vore krav registreres på ejendommen.

 

I år har vi som sidste år foreslået en budgetpost, som er et økonomisk beredskab for bestyrelsen til indkøb af assistance i forbindelse med sager, der falder ind under håndhævelse af vore love bl.a. § 3.

 

Ad 3

Vi vil gerne takke vore medlemmer for den store interesse, der er i at holde vore fælles regler og dermed vort område.

Som nævnt de tidligere år, er det dog engang imellem nødvendigt at bede nogle få grundejere læse vore fælles regler endnu engang og handle derefter. Når dette sker, møder vi som regel stor forståelse for nødvendigheden af reglerne.

Pt. har vi kun en sag kørende, og der forventes domsfældelse ved retten i Helsingør indenfor kort tid.

 

Ad 4

Vi har i september 2010 valgt at udmelde foreningen af Landliggersammenslutningen for Gribskov Vest, begrundelsen herfor er kort - mangel på konkrete resultater og manglende evne til at kommunikere ved konkrete henvendelser.

 

Strand og kystsikring:

Gribskov kommune har besluttet at gennemføre et strandfodringsprojekt uden deltagelse af nabokommunerne Halsnæs og Helsingør. Gribskov lader nu et endeligt projekt udføre, og når det er færdigt indbydes pr. brev ca. 15.000 grundejere, der bor op til 1 km fra kysten, til borger høringer. Hvorledes udgifterne skal fordeles, er der ikke besluttet noget endeligt om.

Bestyrelsen betragter dette projekt som et anliggende mellem den enkelte grundejer og kommunen.

 

Ad 5

Det lykkedes ikke bestyrelsen at forhandle et kollektivt medlemskab igennem med trappeejerne ved Strandlygårdsvej eller Campingvej så budgetposten på 20.000 kr. er ikke brugt.

En stor del af vore medlemmer har individuelt meldt sig ind i Strandlygårds Trappelaug med et årskontingent på 350 kr.

 

Egen trappe:

Bestyrelsen har i sommerens løb fulgt debatten i pressen, og for at være forberedt har vi set på nogle trapper i området omkring os, der er opført af firmaet Storetrapper i Frederiksværk.

Disse er konstrueret således, at et skred ikke medfører totalhavari men naturligvis må der påregnes en reparation af en vis størrelse.

Vi har inviteret firmaet til at gennemgå konstruktionerne og besvare spørgsmål her på generalforsamlingen.

Vi har endvidere indhentet et prisoverslag der er vedlagt GF indkaldelsen. Tilbud kr. 203.750,-

For at vurdere medlemmernes interesse for en trappe, udsendte bestyrelsen et afkrydsningsskema i december 2010, som blev besvaret af 99 medlemmer ud af 136 mulige. (70%)

Resultatet blev 70 for og 29 imod en forundersøgelse.

Hovedparten af dem, der stemte for, foretrækker finansiering ved en kontingentforhøjelse på 250 kr. pr. år til trappen er betalt.

 

Forundersøgelsen:

De juridiske forhold.

Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed, og det er meget vanskeligt at få dispensation til at bygge/renovere i disse kystnære omgivelser.

For en dispensation kan tælle, at offentligheden repræsenteret ved Gribskov kommune, mangler strandadgang, at der rent faktisk er rester af vor trappe fra 1982, samt at en række tilstødende parceller fra den gamle matrikel 12C har krav på strandadgang og opstilling af badehuse ifølge nogle meget gamle klausuler mod at de deltager i vedligeholdelsen af trappen.

Imod en dispensation kan være, at grundejerforeningen Vejby Vesterstrand, hvis trappe delvis går på vores grund, vil gøre alt for at forhindre at vi skaber vores egen strandadgang.

Vi er nødt til at indkøbe juridisk assistance til at skrive en evt. ansøgning om dispensation. Timeprisen er 2.200-2.800 kr.

 

Gribskov Kommune har lavet en liste over de strandtrapper, hvor man mener, man kan gennemtvinge en åbning for offentligheden. Blandt disse er trappen ud for Strandlygårdsvej og vores ”trappe” ud for Mågevej. Vi har dog skrevet til Gribskov kommune at vores ”trappe” ikke er ok, og at daværende Helsinge kommune i 1992 øremærkede 96.000 kr. til renovering af denne, men at det aldrig blev udført.

 

De tekniske forhold:

Vore skrænter er stadig ustabile og truet af skred, og der er derfor en betydelig risiko for skader på en evt. ny trappe. Derfor har vi bedt Storetrapper om at udarbejde et lejetilbud for 4 år, som også er vedlagt generalforsamlings-indkaldelsen til orientering. Total pris i perioden kr. 347.250,92

 

De økonomiske forhold:

Vedlagt generalforsamlings-indkaldelsen er ligeledes en overslagspris på en ny trappe ved Mågevej.

Køb af trappe: kr. 203.750,-

Leje af trappe: kr. 347.250,92

Difference: kr. 143.500,92

 

Mulighederne for strandadgang kort:

Generelt ser vi følgende løsningsalternativer på at få strandadgang:

Plan A: Vi opfører vor egen trappe ved Mågevej med offentlig adgang klar til brug 1.6. 2011.

Plan B: Vi afventer Gribskov kommunes bestræbelser på at få åbnet Strandlygårds Trappelaugs trappe. Der er ingen prognose for fremdrift i denne proces, men kommunen er under pres bl.a. fra turistorganisationerne.

Plan C: Vi fortsætter på individuel basis med at betale 350 kr. pr år til Strandlygård.

 

Til sidst vil jeg takke min bestyrelse for en god indsats og et godt samarbejde samt ønske jer alle et godt nytår og en god sommer i vort dejlige område og hermed overgive bestyrelsens beretning til generalforsamlingens kommentarer.


Herefter blev beretningen overgivet til forsamlingens kommentarer, og fra debatten skal fremhæves:

 

Keld S. Andersen, Sl. 36 B:

? Er det rigtigt forstået, at man først udfører arbejdet med kystsikring og så indkalder til høring?

! Hertil svarede formanden, at han mente, at der var tale om projekteringsdelen.

 

? Bjarne H. Dehs, Th. 6. spurgte, om man havde talt med alle grundejerforeninger om medlemskab vedr. strandtrappe.

! Formanden svarede ja og nævnte, at i et tilfælde var man ikke interesseret, fordi vores forening var så stor, at vi ville få for meget magt.

 

Jørn Lippert, Od. 3, mente, at han havde forstået, at kommunen ville pålægge alle grundejere indenfor 1000 meters afstand fra stranden at betale til kystsikringen.

 

Bestyrelsens beretning blev herefter godkendt med bifald.

 

3. Forlæggelse af det reviderede regnskab.

Kassereren fremlagde regnskabet     

? Jørn Lippert, Od. 3, spurgte om årsagen til, at man havde brugt dobbelt så meget på møder og diæter i 2010 som i tidligere år.

! Svaret var, at der er afholdt flere bestyrelsesmøder.

 

? Stig Frederiksen, St. 57, spurgte, om vi havde aftalekonto i Århus Lokalbank? Foreslog at man placerede pengene i Ringkøbing Landbobank, som iflg. Nationalbanken var en af Danmarks mest stabile.

? Hertil svarede kassereren, at det har vi, men at beløbet er under 750.000 kr. nemlig 500.000 kr. og at vi aldrig vil anbringe mere end 750.000 kr. i et pengeinstitut.

 

Regnskabet blev godkendt.

 

Etablering af Strandtrappe

Formanden bød velkommen til Jannik Sehstedt fra fimaet Storetrapper, www.storetrapper.dk, som fortalte om, hvordan de ville konstruere en trappe på vores nedgang ved Mågevej.

 

Kort beskrevet er der tale om en såkaldt slædetrappe, som sidder på et fast stykke øverst, der vil sidde fast, hvis skrænten skrider, mens resten vil flyde ovenpå. Det faste, der dog kan synke, kan så løftes på plads igen med en donkraft. Enten af foreningen selv, Storetrapper eller en anden entreprenør.

Trappen må dog kun have gelænder i den ene side, har den tilladelsesgivende myndighed Miljøcenter Roskilde besluttet, fordi andet det skæmmer miljøet. Kommunen vil dog gerne have det så sikkert som muligt, men der har været kørt sager på etablering af trapper med to gelændere uden held.

Derfor vil en evt. trappe blive projekteret med et voksengelænder i den ene side og et barnegelænder i den anden.

 

Bo H. Lind, Me. 11 sagde, at når kommunen kræver offentlig adgang til trappen, vil det være et incitament til at kræve to gelændere.

 

? Anni Melhede, Od. 28, spurgte om der var inkluderet hvileplatform på trappen.

! Det bekræftede Jannik Sehstedt fra Storetrapper. Han understregede også, at det øverste fastgøres, fordi der ikke er stor risiko for skred. Slædetrappe-delen ligger på skrænten, men flytter sig ikke i f.eks. blæsevejr, og bredden vil være en meter.

Jannik Sehested anbefalede, at man byggede trappen med gelænder i begge sider, og at foreningen så slog sig sammen med andre tilsvarende trappeejere og lagde sag an mod Miljøcenter Roskilde for at få det godkendt.

 

? Lauge H. Povlsen, Sl. 31 spurgte om man havde regnet på om spunsvæggen, der er der, kan klare presset, og om hvorfor man havde skrevet, at man ville bruge galvaniserede skruer.

! Jannik Sehstedt slog fast, at spunsvæggen kan klare trækket, fordi der faktisk ikke er ret kraftigt træk, men derimod et pres nedad.

De rustfrie skruer er blødere end de galvaniserede, men man kan få, hvad man vil have, og træet er trykimprægneret efter affasning m.m.

 

Rasmussen, St. 81 mente, at det var vigtigt, at trappen havde to gelændere, så der ikke opstod ansvarspådragende forhold, når der var offentlig adgang.

 

Storetrapper fortalte, at man har udviklet et mobilt gelænder af tovværk, som man håber på at få godkendt.

 

? Anni Melhede Od. 28 m.fl spurgte hvad vedligeholdelsen og oprettelse ved skred koster?

! Hertil var svaret fra Storetrapper, at et meget stort skred koster ca. 1/5 af anskaffelsesprisen, og at små skred kan foreningen selv klare med en donkraft.

 

? Bjarne H. Dehs, Th. 6 spurgte hvem der var godkendende myndighed:

Storetrapper svarede, at det er Miljøcenter Roskilde, som siger nej til noget og ja til noget andet, men hvis man har rester fra en trappe, har man en god sag.

 

? Jørn Lippert, Od. 3, spurgte om arbejdstilsynet forlanger to gelændere, hvis man skal servicere en trappe?

! Hertil svarede Jannik Sehstedt ja.

 

? Dirigenten spurgte i forbindelse med vedligeholdelse, hvor meget den offentlige adgang belaster. ! Det har ingen betydning for sliddet, svarede Sehstedt.

 

? Jørn Lippert, Od. 3 spurgte, om det var bestyrelsen eller Storetrapper, der har været tidsoptimister ved at sætte en deadline på færdiggørelse 1. juni 2011?

! Hertil svarede Jannik Sehstedt, at den sagtens kunne holde, hvis man fik tilladelsen, men at der er meget stor forskel på, hvor hurtigt tilladelserne falder. En sag har indtil nu varet 3 år, en anden en uge.

! Formanden understregede, at hvis den 1.6. ikke kan rammes, så er der ikke nogen nytteværdi af trappen denne sommer, og så etableres trappen ikke i denne omgang, men projektet kommer så med på GF igen 2012.

 

Jørn Lippert, Od. 3 nævnte, at kommunen i Ugeposten har udtalt, at de arbejder på at åbne tre strandtrapper. Samt at en grundejerforening er i gang med forslag til kommunen om, hvor kommunen bidrager økonomisk til vedligeholdelse og at man så indgår en serviceaftale med Storetrapper.

 

Bestyrelsens forslag 4.1, 4.2 og 4.3.

Bestyrelsen vil gerne have frihed til at vælge mellem plan A, B el. C, fordi der er så mange muligheder.

Formanden understregede, at vi har forpligtelse til at give de gamle 12 C matrikler strandadgang. De har iflg. gamle regler lov til et opfører et eller to badehuse på stranden. Men da vi ikke kan definere, hvem 12 C er, kan vi lige så godt benytte offentlighedsprincippet og arbejde på at få kommunen med.

Bestyrelsen har ikke tænkt sig at gå ind i et show med at låse og administrere nøgler m.m.

 

Ida Bang Andersen, Sl. 41, spurgte om vi via aktindsigt hos kommunen, kan få kendskab til, hvordan tidsperspektivet er for åbningen af de trapper, som kommunen arbejder på at kræve offentlig adgang til?

Hun spurgte også, om foreningen har forsikring i forhold til erstatning, hvis der sker uheld på trappen og stillede sig forstående overfor, en vis beslutningsfrihed til bestyrelsen i forhold til de forskellige løsninger, men mente, at det burde være et krav med to gelændere, hvis trappen skal etableres.

Der blev spurgt, hvor længe der skulle betales 250 kr. ekstra pr. år til trappen, samt om vores anden nedgang ved Gråspurvevej er mere egnet?

 

! Formanden svarede, at bestyrelsen vil kræve frihed til at vælge mellem plan a, b og c, for at begrænse tidsforbruget.

Foreningen har en forsikring, så vi er dækket, hvis der sker noget på vores arealer.

Det andet grundstykke ved Gråspurvevej er ikke velegnet, da det skrider mere end det andet.

Hvis Miljøcenter Roskilde ikke giver tilladelse til to gelændere, så skrinlægges projektet.

 

Formanden understregede også, at hvis der er tegn i sol og måne på, at Strandlygårds trappe åbnes, vil vi ikke bruge krudt eller penge på at etablere en trappe.

Bestyrelsesmedlem Peder Lønne, St. 67, understregede, at den forening, der nu sælger nøgler til deres trappe, pludselig kan lukke for adgangen, da vi ikke har indflydelse på noget, og så har vi ingen strandadgang.

 

Per Rasmussen, St. 81 forklarede, at grunden til, at der var blevet lukket for Strandlygårds trappe var, at der skulle skaffes penge til en ny trappe. Han mente, at den ville blive åbnet igen, når pengene var skaffet.

 

? Bjarne H. Dehs, Th. 6 forklarede, at man var sikker på at få en strandtrappe, hvis man gav bestyrelsen det ønskede mandat.

 

Der var tilkendegivelser om såvel at give bestyrelsen mandat, som at vente på, at trappen ved Strandlygård blev åbnet.

Der var forslag om, at man kunne tilbyde grundejerne 12 C nøgle, som den løsning vi har med Strandlygård i dag.

 

Jørn Lippert, Od. 3 forestillede sig, at man kunne give bestyrelsen et mandat til at få det juridiske i orden, bl.a. vil der nok blive tovtrækkeri med grundejerforeningen, som har bygget trappe på vores grund.

 

Formanden fortalte, at bestyrelsen ved, at Tisvildelunde mangler strandadgang, og det naturligvis er muligt at sælge strandadgang til dem. Men så får vi ikke kommunen med, og vi kan risikere at kommunen senere kræver trappen åbnet, hvorefter betalingerne for strandadgang falder bort.

Bestyrelsen er ikke interesseret i at have x antal stopklodser plus udsigt til ekstraordinære generalforsamlinger, hvis den skal arbejde videre med projektet. Men at det også er helt ok, hvis GF stemmer nej til fortsat arbejde med trappen.

 

Per Rasmussen, St. 81 foreslog, at teksten i forslag plan A blev formuleret om til: GF giver bestyrelsen bemyndigelse til at vælge mellem a, b og c, og bestyrelsen bemyndiges til at sætte et projekt i gang med to gelændere.

Ovenstående ændring til bestyrelsens forslag blev vedtaget og punkterne sat til afstemning med følgende resultat:

 

Forslag: 4.1: 28 stemmer for og 2 imod.

 

Forslag 4.2: 24 for, 4 imod og 2 hverken for eller imod.

 

Forslag 4.3: 28 for og 2 imod.

 

4.4 Bestyrelsen indstiller til, at Hvid Strand tildeles 1.500 kr. til strandrensning.

Det blev bakket stort op af GF. (Artikel fra Ugeposten sidst i referatet)

 

Forslag 4.4: 30 stemte for

 

4.5 Indkomne forslag.

Dirigenten konstaterede, at der ikke var indkommet egentlige forslag fra medlemmerne. Der var modtaget en henvendelse fra et medlem, som medlemmet havde betegnet som et forslag, men det indeholdt ingen konkrete forslag, der kunne sættes til debat eller afstemning.

5. Vedtagelse af takstblad, bevillinger og takstblad.

Jørn Lippert, Od. 3 mente, at der var for lille et rådighedsbeløb.

 

Budget og takstblad blev vedtaget.

 

6.  Ordensreglement.

Det blev bekendtgjort, at afbrænding af haveaffald i sommerhus områder nu er helt forbudt. Iflg. ny lov med en ny affaldsbekendtgørelse, og derfor udgår af ordensreglementet.

 

7. Valg.

Vejformand Kai Duckert Jansen, Od. 34 blev genvalgt.

Kasserer Henning Wass, Sl. 40 blev genvalgt.

Suppleant Henrik Lyngholm, Th. 8 blev genvalgt.

Bilagskontrollant Erik Lang Pedersen, Fr. 12, blev genvalgt.

Bilagskontrollant suppleant Jørn Lippert, Od. 3 blev genvalgt.

 

Formanden orienterede om, at suppleanterne er velkomne til bestyrelsesmøderne.

 

 

 

8. Eventuelt.

Anne-Lise, S. Andersen, Sl. 36 B, syntes, det er ærgerligt, at 50 års jubilæet ikke blev fejret. Hun vil gerne bage og invitere på kager i den anledning, og sender invitation til kassereren, som videreformidler til alle medlemmer.

 

Frank Aabaad, Mi. 19, undersøger mulighederne for en fælles haveaffaldsindsamling til næste GF.

 

Jørn Lippert, Od. 3 efterlyste at få medlemslisten udsendt, og få bestyrelsens navne, adresser m.m. med på referatet.

 

Formanden svarede, at Jørn L. måtte stille et forslag om medlemslisten til næste GF, da bestyrelsen ikke har tilladelse til distribution p.g.a. persondataloven. Men bestyrelsens navne og kontaktdata skal nok komme med.

 

Bent H. Larsen, Mi. 9, foreslog en liste med navne og sommerhusadresser.

 

Formanden vil gerne have tilkendegivelser fra grundejere, som vil arbejde i et trappebyggeudvalg, og har kvalifikationer til at indgå i arbejdet.

 

Afslutningsvis takkede dirigenten for en god debat, samt go’ ro og orden.

 

Bestyrelsen:

 

Formand Michael Barding, Odinsvej 22, Ved Klosteret 10, 2. tv. 2100 København Ø

Vejformand Kai Duckert, Odinsvej 34, Callisensvej 3, 2900 Hellerup

Vejmedlem Peder Lønne, Vejby Strandvej 67, Enevangen 45, 3450 Allerød

Sekretær Sus Falch, Thorsvej 5, Valdemar Holmers Gade 18, 2100 København Ø

Kasserer Henning Wass, Sleipnersvej 40, Bendzvej 4, 3. tv. 2000 Frederiksberg

Grundejerforeningen Strandgaarden, Bendzvej 4, 3. tv. 2000 Frederiksberg

 

Henvendelser bedes være skriftlige.

 

Foreningens mail: grundejerforeningen@grundejerforeningenstrandgaarden.dk

Hjemmeside: www.grundejerforeningenstrandgaarden.dk

 

 
97.500 stykker affald på stranden

KYSTEN: For 21. gang har Den frivillige Strandrensningspatrulje gjort op,hvor meget skidt de har fjernet fra kommunens strande i løbet af det foregående år. Det er som sædvanligt et meget stort tal, i år 97.500 stykker affald samlet ind mellem den 1. november 2009 og den 31. oktober 2010. Strandrenserne arbejder på den 30 kilometer lange kyststrækning fra Tisvildeleje til Villingebæk. Ud over opsamlingen af strandgæsternes efterladenskaber tager de sig blandt andet af pædagogisk rådgivning, uddeling af ris og ros og oplysning. Patruljeringen foregår til fods enten i små grupper, parvis eller enkeltvis. Om sommeren mindst en gang om ugen og resten af året mindst en gang om måneden.

Langsom spejder

Initiativtageren til de frivillige strandrensere, formand Ulrik Mondorf, beskriver i årsrapporten arbejdet således: ’En erfaren strandrenser bevæger sig langsomt frem gennem terrænet, helst i siksak, med spejdende blik fra side til side og er altid parat til at kravle ind under buske og række ind mellem store sten eller op i træer efter affald. Strandrenserne varierer deres ruter fra gang til gang og vender sig hyppigt om for at inspicere den tilbagelagte strækning fra modsatte side. Det indsamlede er stort set alt, fra glasskår til gulvtæpper og der bliver draget omsorg for at det hele bliver enten smidt ordentligt ud eller bliver sendt videre til genbrug. De frivillige strandrensere er som navnet antyder helt frivillig, men bliver støttet med forfriskninger fra det lokale erhvervsliv, der også leverer poser til bortskafning af affaldet, mens Skoven har forsynet renserne med gribestokke, så arbejdet ikke belaster ryggen så meget. Man kan se mere om initiativet på hjemmesiden http://www.hvidstrand.dk/