Referat 2012

29/2 2012

Referat af ordinær generalforsamling i

Grundejerforeningen Strandgaarden d. 29.2.2012.


1. Valg af dirigent.

Formand Michael Barding, Od. 22 bød velkommen, og foreslog Morten Laursen, Sl. 20, som dirigent. 

Han blev valgt, og erklærede generalforsamlingen for lovlig indkaldt og varslet, og konstaterede at der var 25 stemmeberettigede.

 

2. Bestyrelsens beretning.

Dirigenten gav ordet til formanden, der fremlagde bestyrelsens beretning.

 

Rigtig hjertelig velkommen.

Traditionen tro vil vi gerne byde velkommen til årets nye medlemmer som, hvis de er til stede, gerne må rejse sig:

St. 65 Camilla og Tom Zehngraff

Sl. 30 Jesper og Lizette Gudmann

Od. 14 Thomas Pedersen og Heide Jonsson

Od. 16 Charlotte Petersen & Herbert Stückelschweiger

Sl. 45 John Hummelgaard (stamparcel)

Rigtigt hjerteligt velkommen.

Bestyrelsen har holdt 4 bestyrelsesmøder i dette forenings år.

Vi har igen i år valgt at vægte vor indsats, som årets aktiviteter afspejler:

1) Vore veje med tilhørende arealer (Vejudvalget)

2) Vor økonomi (Kassereren)

3) Håndhævelse af vore love - vedtægter og ordensreglement.

4) Vore relationer til omverdenen.

5) Vor strandadgang

Ad 1

Vore veje er fortsat i en tålelig stand (status efterår 2011) takket være nødvendig vedligeholdelse. De får ikke lov til at forfalde, derfor planlægger vi i foråret/sommeren 2013 at asfaltere ca. 6.000 m2 ud af foreningens ca. 10.000 m2 vejareal som tidligere orienteret om i efterårs orienteringen. Der bliver foretaget en udbuds forretning ultimo 2012 således at der er friske priser at tage stilling til ved GF i feb. 2013.

Ad 2

Vore omkostninger er fortsat lave men under pres af nye portostigninger, og derfor opfordres alle igen til at oplyse e-mail adresse til vores kasserer. Også nets er påvirket af højere porto og dermed de priser vi skal betale. Så det vil også spare foreningen yderligere beløb, hvis flere tilmelder sig betalingsservice eller e-giro. Samt at kontingentet bliver betalt til tiden, ogdermed færre rykker udsendelser.

Vi har desværre oplevet, at en grundejer ikke har været til at kontakte siden 2006, hvilket kan ses af regnskabet. Vi holder grunden ifølge vore regler, og sender ca. hvert andet år restancer til retslig inddrivelse hos fogedretten i København, hvor der sker domsfældelse, således at vore krav registreres på ejendommen.

Ejendommen har været bragt på tvangsauktion som dog blev forhindret ved at den kreditor der havde begæret tvangsauktionen fik sit tilgodehavende. Dette betød til gengæld at vi ikke fik indfriet vort tilgodehavende. Da skyldneren åbenbart kan bringes til at betale når tvangsauktion begæres har vi taget dette skridt for på denne måde at sikre vort tilgodehavende. (Er betalt 31/1 – 2012)

Den ene af de domfældte grundejere der har beskadiget foreningens veje tilbage i 2008 har på trods af at kærefristen ikke er overholdt fået lov af landsretten til at kære dommen, vi har engageret den samme advokat som førte sagen for os i byretten til også at føre den i landsretten. (Sagen er ikke blevet kæret).

Den inddrivelsessag der er startet ved fogedretten i Helsingør fordi grundejerne ikke har betalt det idømte beløb til foreningen fortsatte ved et møde d. 24/1 2012 i retten i Helsingør, (Den ene skyldner er blevet dømt og der er foretaget udlæg i huset) og senere i fogedretten i Lyngby d 23/2 da den ene skyldner er flyttet. Skyldneren erklærede at han skyldte 50 mill. var i Ribers med 70-80 forhold, intet ejede, boede til leje med lejede møbler, kørte i en vens bil som for øvrigt var leaset, var jobsøgende, havde prøvet fogedretten masser af gange og bad om en insolvenserklæring og fik den af fogedretten d.v.s. han er ifølge retten nu fredet i 6 mdr. Retten oplyste os om at det er op til os, at finde ud af om han på trods af eget udsagn ejer noget, det beskæftiger retten sig ikke med.

Beklageligvis har vi måtte gøre brug af den budget post, som er et økonomisk beredskab for bestyrelsen til indkøb af assistance i forbindelse med sager, der falder ind under håndhævelse af vore love bl.a. § 3.

Vi vil også bede jer overveje hvad I siger til, at vi til næste år kommer med et forslag til at vi alle deponerer et pantebrev f.eks. på kr. 20.000 i vore huse hos foreningen således, at bestyrelsen nemt kan inddrive restancer og erstatnings krav hos jer, naturligvis efter fornødent retslig afgørelse.

 Dette er praksis i nogle grundejerforeninger og forekommer rimeligt idet det ville reducere belastningen på bestyrelsens tid væsentligt.

Alternativet som vi ser det er dyre advokat timer (kr.2.500-4.500 pr. time) og eller separat honorar til bestyrelsen i disse sager med kr. 1.000 pr. time.

Såfremt disse forslag ikke nyder fremme og de dårligere betalere blandt vore medlemmer fortsat florerer, vil bestyrelsen forbeholde sig ret til at afgå idet vilkårene for at håndhæve vore love ikke længere skønnes rimelige.

Ad 3

Vi vil gerne takke vore medlemmer for den store interesse, der er i at holde vore fælles regler og dermed vort område. Antallet af påtaler er reduceret kraftigt i 2011 tilbage er kun den hårde kærne som vi har midler til at holde i ørene i vore vedtægter og hvor vor tolerance klart er opbrugt.

Ad 4 Året har ikke indeholdt nogen aktiviteter på dette område.

Ad 5 Mulighederne for strandadgang kort:

Gribskov kommune besluttede ved møde d. 2/11 2011 at opgive at tvangsåbne bl.a. trappen ved Strandlygårdsvej og Campingvej. Derfor har bestyrelsen indhentet et opdateret tilbud fra ”Storetrapper” dette er på niveau med det fra sidste år.

Vor ansøgning til kommunen og Miljøcenter Roskilde er afsendt d. 7/10 2011 af vores advokat der har udformet denne.

Derfor genfremsætter vi forslaget plan A som det eneste løsningsalternativ på at få strandadgang:

Plan A: Vi opfører vor egen trappe ved Mågevej med offentlig adgang klar til brug 1.6. 2012.

Til sidst vil jeg takke min bestyrelse for en god indsats og et godt samarbejde samt ønske jer alle et godt nytår og en god sommer i vort dejlige område og hermed overgive bestyrelsens beretning til generalforsamlingens kommentarer.

 

Beretningen blev overgivet til generalforsamlingens debat og hurtigt godkendt.

 

3. Det reviderede regnskab

Kassereren fremlagde det reviderede regnskab.

 

? Jørn Lippert, Od. 3, spurgte, hvad beløbet til strandtrappen var brugt på.

! Kassereren svarede, at det var beløbet til advokaten, som havde udfærdiget ansøgningen.

 

? Fra Th. 2 blev der spurgt, hvad bestyrelsesansvarsforsikringen var.

! Formanden svarede, at det var en forsikring, som har til formål at holde bestyrelsen personligt skadesløse.

 

Herefter blev regnskabet godkendt.

 

4. Forslag.

4.1. Bestyrelsens forslag om opførelse af strandtrappe.

 

? Eva Søgaard, Fr. 14 spurgte til stabiliteten af skrænterne, da hun mente, det var vigtigt, at de var sikre, før trappen etableres. Og om Gråspurvevej-skrænten var mere stabil end den ved Mågevej, hvor trappen er planlagt at skulle etableres. 

! Formanden forklarede, at vores anden nedgang til stranden på Gråspurvevej er mere ustabil end Mågevej, og ligger mindre centralt i foreningen.

Skræntens stabilitet ved Mågevej er dog ikke undersøgt, men trappen er konstrueret på en ny måde, så den er langt mindre sårbar end i gamle dage. Efter skred vil trappen kunne stabiliseres igen for ca. 30.000 kr. 

 

? Mi. 9. spurgte, om trappen skal gå lige ned og har gelænder i begge sider.

Formanden slog fast, at vi sidste år på generalforsamlingen vedtog, at vi kun vil have en trappe med gelænder på begge sider, og den beslutning står ved magt. Hvis Miljøcenter Roskilde, der skal give tilladelse, kræver, at der kun er et, må vi undersøge medlemmernes holdning igen.

 

? Flere i salen spurgte, om foreningen vil lade trappen være offentlig, selvom kommunen ikke forlanger det. 

! Hertil svarede formanden ja, da trappekonstruktøren havde forklaret, at stor trafik ikke ville slide på trappen. Desuden er det begrænset, hvor mange der vil bruge den. Bestyrelsen ønsker ikke at administrere nøgler og ønsker at foreningen skal opføre sig pænt og solidarisk. 

 

Jesper Gudman, SL. 30 tilbød sin hjælp med trappearbejdet, da han er konstruktionsingeniør. Bestyrelsen takkede ja.

 

Formanden forklarede, at bestyrelsen forventer et årligt andelsbidrag pr. parcel på 250 kr. indtil trappen er betalt, og derudover 100 kr. årligt i vedligeholdelsesudgift.

Kommunen har stadig en pulje til vedligeholdelse af offentlige trapper, som man kan søge, men det har bestyrelsen ikke budgetteret med.

 

Kassereren slog fast, at kontingentet ville stige 50 kr. i år, hvis budgettet blev godkendt, og 100 kr. de efterfølgende.

 

Dirigent Morten Laursen, Sl. 20 forklarede, at det var hans oplevelse, at der ikke var kommet flere brugere af stranden gennem de seneste 10 år.

 

Forslaget blev sat til afstemning, og 19 stemte for, 5 imod og 1 blankt, hvormed forslaget blev vedtaget.

 

4.2. Bestyrelsen bemyndiges til at give andre grundejerforeninger og/eller offentligheden adgang til stranden via foreningens trappe.

17 stemte for, 5 imod og 3 blankt, hvormed forslaget blev vedtaget

 

Eva Søgaard, Fr. 14, spurgte, hvad der ville blive gjort, hvis foreningen ikke fik en tilladelse.

Formanden forklarede, at så må de enkelte grundejere købe en nøgle til en af de andre trapper, som det er tilfældet nu.

 

4.3 Bidrag til Hvid Strand

Der var debat om rimeligheden i at betale 1.500 kr. til Hvid Strand, som er en frivillig strandrensningsgruppe, men forslaget blev vedtaget med overvældende flertal.

 

4.5 Indkomne forslag fra medlemmerne.

Forslagsstilleren Alice Roos, Sl. 19, var af formanden blevet opfordret til at møde op og forelægge sine forslag, men det ønskede hun ikke. Forslagene blev derfor uddelt til alle generalforsamlingsdeltagere.

 

Hverken forslag 1 eller 2 blev anbefalet af bestyrelsen.

Ingen på generalforsamlingen ønskede at støtte forslagene, så de bortfaldt.

 

? Eva Søgaard, Fr. 14, spurgte, om man ikke skulle møde op og motivere et forslag.

! Dirigenten og formanden forklarede, at det ikke var noget krav iflg. vedtægterne.

 

5. Vedtagelse af takstblad, bevillinger og budget.

Kassereren redegjorde for, at bestyrelsen fremover beregner renter af gæld til foreningen.

 

? Eva Søgaard, Fr. 14, spurgte, hvad der blev gjort på fællesarealerne for pengene.

! Bestyrelsen forklarede, at der blev slået og beskåret ¼ mose og to strandnedgange.

 

? Jesper Gudmann, Sl. 30, spurgte om hensættelsen til asfaltering stod mål med udgiften.

! Hertil var svaret ja, og at asfalteringen er budgetteret til at koste 100 kr. inkl. moms pr. kvm.

 

25 stemte for takstblad, bevillinger og budget som fremlagt af bestyrelsen.

Ingen stemte imod eller blankt.

 

6. Ordensreglement.

Henning Johansson, St. 61., påtalte at der var gået for længe, før bestyrelsen havde taget affære og slået nabogrunden, som var misligholdt.

Det tog bestyrelsen til efterretning.

 

Det gældende ordensreglement blev enstemmigt vedtaget.

    

7. Valg.

Dirigenten spurgte, om andre ønskede at stille op til nogle af posterne. Det var ikke tilfældet.

 

Formand Michael Barding, Od. 22, blev genvalgt.

Sekretær Sus Falch, Th. 5, blev genvalgt. 

Suppleant Morten Laursen, Sl. 20, blev genvalgt.

Bilagskontrollant Ani Melhede, Od. 28, blev genvalgt.

Alle blev valgt med akklamation.

 

8. Eventuelt

St. 61. anmodede bestyrelsen om, at man skred til handling overfor de grundejere, der ikke holder deres grund. Det blev taget til efterretning.